Hvis man skal gøre forskellen mellem bruttoløn og nettoløn meget simpel, kan man tage udgangspunkt i spinat. Ja, du læste rigtigt. Forestil dig, du har en meget stor pose frisk spinat. Det kommer du i en gryde og varmer det op. Efter få minutter kan du kun se nogle få små grønne blade på grydens bund.
Det er lidt det samme som forskellen mellem brutto- og nettoløn.
Denne simple forklaring kan man bruge til at forstå forskellen mellem brutto- og nettoløn. Ligesom spinaten i gryden bliver din bruttoløn gradvist skrumpet ind på din lønseddel. Og det der ender på din tallerken, altså det, der er på din bankkonto, er mindre, end det først så ud til at være.
Vil du beregne forskellen mellem brutto og netto kan du gøre det via en lommeregner. Vil du vide mere om brutto- og nettoløn? Så lad os dykke ned i det sammen! Det kan i hvert fald være praktisk at vide præcis, hvordan det hænger sammen.
Hvad er din bruttoløn?
Din bruttoløn er beløbet før skat og øvrige bidrag. Det er den løn, som du aftaler med din arbejdsgiver, når du begynder at arbejde. F.eks. det der fastsættes efter din lønforhandling. Din arbejdsgiver skal først betale skat og bidrag af din bruttoløn, før du får pengene på din konto. Din bruttoløn står i din ansættelseskontrakt eller i din vikaraftale.
Hvad trækkes der fra din bruttoløn?
Før du får din løn på din bankkonto, betaler din arbejdsgiver først dine skatter og bidrag. Lad os se på, hvad der trækkes fra din løn.
Lønskat
Som lønmodtager betaler du indkomstskat. Det er et beløb, som din arbejdsgiver betaler til skattemyndighederne på dine vegne. Jo højere din løn er, jo mere skat betaler du. Godt at vide: Du kan få en lønsumsafgiftskredit. På skattemyndighedernes hjemmeside kan du se præcis, hvor meget du skal betale.
Nationale forsikringsbidrag
De nationale forsikringsordninger omfatter tre forskellige typer af bidrag:
Disse sociale forsikringer er obligatoriske og sikrer f.eks., at du har en indkomst, når du når pensionsalderen. Arbejdsgiveren trækker beløbene for dig og indbetaler dem til Skatteforvaltningen. Vil du vide, hvor meget du betaler? Læs det på denne side fra Skattestyrelsen.
Indkomstskat og socialsikringsbidrag kaldes tilsammen for lønskat. Og alt efter hvad du tjener kan du få rabat. Så du betaler mindre skat og beholder mere af din nettoløn. Godt at vide, ikke?
Indbetaling af lønmodtagerforsikringspræmier
Der er andre præmier, som kan ændre forskellen mellem brutto og netto. Det er lønmodtagerforsikringspræmierne. Dette omfatter følgende forsikringer:
Du har sikkert hørt om en eller flere af disse forsikringer. Som lønmodtagere betaler vi disse forsikringer for at sikre os selv og andre en indkomst. Det gælder også, når nogen ikke længere kan arbejde på grund af arbejdsløshed, erhvervsevnetab eller sygdom.
Pension
Er du ved at opbygge en pension, betaler du et bidrag til den, som din arbejdsgiver trækker for dig fra din bruttoløn. Det er muligt, at din arbejdsgiver også bidrager til pensionsopsparingen.
Hvad er din nettoløn?
Din nettoløn er det beløb, som du får udbetalt hver måned eller uge (eller i nogle tilfælde hver 4. uge) på din bankkonto. Når al lønskat er trukket fra din bruttoløn, står du tilbage med din nettoløn. Din nettoløn er altså de penge, du får udbetalt, som du kan bruge på faste udgifter, fornøjelser eller måske endda opsparing. Medmindre din måned er lidt længere end din løn er stor, det kan ske for os alle.
hvad er forskellen mellem bruttoløn og nettoløn?
Forskellen mellem din brutto- og nettoløn er altså, at der trækkes lønsumsafgifter fra din bruttoløn. Din arbejdsgiver betaler dette til skattemyndighederne. Hvor meget lønsumsafgift du betaler, afhænger af din løn. Det endelige beløb, som du modtager på din bankkonto, er din nettoløn.
Beregn din nettoløn
Nu hvor du ved lidt mere om forskellen mellem din brutto- og nettoløn, undrer du dig sikkert over, hvad du får tilbage af din bruttoløn. Med vores brutto-netto-beregner kan du nemt og hurtigt udregne den løn, du får udbetalt. Er du nysgerrig på din bruttoløn? Det kan du også beregne. Gå til brutto-netto-beregneren.
Løbetid min 1 - max 15 år. ÅOP min 5,32 % - max 24,9 %.