Budgettip

Budgettering er en vigtig del af en sund økonomi. Det giver dig mulighed for at udarbejde en plan for dine penge, så du altid vil have råd til de ting, der virkelig er vigtige for dig. Vores budgetteringsråd hjælper dig med at danne et klart billede af de penge, du har til rådighed, og måske endda med at opdage ekstra indtægter, som du kan bruge mere effektivt.

Folk, der budgetterer, er ofte i stand til at komme hurtigere ud af gæld, nå deres opsparingsmål over tid og bevare et holdbart forbrug. Det bedste er, at det kun kræver nogle få og nemme justeringer af dine forbrugsvaner.

Hvordan kan budgettering hjælpe mig?

Et budget vil give dig en handlingsplan og et klart billede af, hvor dine penge ender hver måned. Budgettering vil hjælpe dig med at nå dine økonomiske målsætninger – uanset om det er at komme ud af gæld, bygge en pensionsopsparing eller bare at forhindre, at dit madbudget bliver uoverskueligt.

Et budget er bevidst planlægning og forbrug af dine penge, og det kan endda ende med at give dig større frihed til at bruge dem. Når først noget er blevet budgetteret, kan du bruge pengene uden at have dårlig samvittighed. Mange mennesker siger ovenikøbet, at de finder “ekstra” penge, efter at de har lavet et realistisk budget og holdt sig til det. Hvor fantastisk er det ikke?

Kom godt i gang

Her er nogle vigtige punkter, som du skal huske på, når du lægger dit budget og identificerer, hvad der indgår i dine indtægter og udgifter.

Overvurder dine udgifter. Det er bedre at overvurdere dine udgifter og derefter ende med et overskud.

Undervurder dine indtægter. Det er bedre at undervurdere dine indtægter og også her ende med et uventet overskud.

Inddrag din familie i budgetplanlægningen. Bestem, hvor meget indkomst der vil være til rådighed fra familiekilder som f.eks. din ægtefælle. Drøft, hvordan de økonomiske beslutninger skal træffes.

En god ide er også at integrere et fast opsparingsmål, så du kan opbygge en nødkapital til uventede situationer og udgifter.

Kortfristede budgetteringsmål for året kan omfatte opsparing til husleje og møbler til din lejlighed.

Skal du starte i et nyt job? Tilpas dit budget for at spare op til at købe nyt tøj til at tage på arbejde og betale øgede transportomkostninger.

Afslutter du din uddannelse i løbet af det næste år? Læg dit budget, så det omfatter udgifter til jobsøgning. Du skal måske også tænke over, hvordan du vil forvalte dine penge i perioden fra du forlader uddannelsessystemet til du finder et job – det er et tidspunkt, hvor en nødkapital virkelig kan hjælpe dig.

Skelne mellem behov og ønsker

En af fordelene ved at lægge et budget er, at det hjælper dig med at afgøre, om du har ressourcerne til at bruge penge på ting, du ønsker, i forhold til dem, du har brug for.

Start med at lave en liste over de ting, du gerne vil spare op til.

Find ud af, om hver enkelt ting på listen er noget, du absolut har brug for, eller om det i virkeligheden er et ønske.

Hvis du beslutter dig for, at du vil have noget, så spørg dig selv, om du stadig vil være glad for, at du har købt varen om en måned.

Derefter skal du prioritere hver enkelt ting på listen.

Når du har fastlagt dine prioriteter, kan du derefter afgøre, om du skal indarbejde hver enkelt vare i dit budget.

Lær at lægge et budget, så du kan nå dine mål på den hurtigste og letteste mulige måde.

Læg dit budget efter den indkomst, du modtager

Dette budgetterings-tip er vigtigt. Du kan ikke regne med, at pengene dækker udgifterne, hvis de ikke er konsekvente. Så du er nødt til at lægge et budget for det, du rent faktisk modtager.

Opsparing bør være en fast udgift i dit budget

En af de største fejl, som de fleste mennesker begår, når de sparer penge op, er ikke at medregne det i deres budget. For eksempel hvis man vælger at lægge de penge, man har i overskud i slutningen af måneden til side til opsparing, kan man være ret sikker på, at opsparingen aldrig bliver til noget.

I stedet bør opsparing være en post i dit budget. Du bestemmer, hvor meget du har råd til at spare op hver måned. Ideelt set bør du lægge 5-10% af din indkomst eller mere til side. Derefter sætter du dette beløb som en fast udgift i dit budget. Det er dybest set en regning, som du selv betaler hver måned. På den måde gør du opsparing til en fast vane, som du kan holde ved lige.

Brug dit budget til at planlægge forud for dyre tider af året

Der er to tider på året, der er markant dyrere for de fleste husholdninger:

Vinterindkøbssæsonen (fra slutningen af oktober til nytår) plejer at være den dyreste for alle.

Hvis du har børn, er det næstdyreste at købe ind til skolestart i august.

Op til disse perioder med øgede udgifter er det en god idé at skære ned på nogle få udgifter, så du kan spare mere op. Udover den almindelige opsparing, som du lægger til side hver måned, kan du omdirigere lidt ekstra penge til opsparing for at dække dine udgifter i disse vigtige indkøbssæsoner.

Med en opsparing og ekstra likviditet til rådighed, er bedre rustet til at undgå gæld. Du kan enten foretage indkøb kontant eller med dit betalingskort, eller du kan bruge kredit, men betale regningerne fuldt ud. Det giver dig mulighed for at opnå de belønninger, som mange kreditkort tilbyder i disse travle shoppeperioder, uden at du får gæld.

Vælger du at købe på kredit, skal du gøre tilbagebetaling af gæld til en fast udgift.

Analyser dit budget halvårligt for at sikre, at du er på rette spor

Det er en god idé at tjekke dit budget mindst en gang hvert halve år for at sikre dig, at du er på rette spor. Det er en god måde at sikre, at du rammer de mål, du har sat for de fleksible udgifter. Du kan også se, om der er nye udgifter, der skal tilføjes, eller om du måske skal justere din opsparing for at opfylde et nyt mål.

Når du foretager kontrollen, skal du se på 2-3 måneder fra perioden siden sidste gang, du foretog en kontrol. Læg dine udgifter sammen for hver måned, og sammenlign dem med de mål, du har sat dig. Hvis du konsekvent bruger for meget på en bestemt type udgifter, har du en udgiftslækage. En udgiftslækage er et sted i dit budget, hvor du mister indtægter, som du ikke havde planlagt.

Når du finder udgiftslækager, har du to muligheder:

• Find en måde at lukke lækagen på
• Juster udgiftsmålet for den pågældende udgift, så det svarer til dine faktiske udgifter

Ofte stillede spørgsmål